svirreflue.jpg
Andersoni-rovmide

 

Andersoni-rovmiden (Amblyseius andersoni) er en lille brun-beige rovmide, der i udseende minder om tripsrovmider.

 

Andersoni har god effekt mod væksthusspindemider (Tetranychus) og Citrus- og frugttræsspindemider (Panonycus sp.) og er en af de bedste mod Russet mider.

 

Andersoni virker ved et større temperaturinterval end andre rovmider: ca. 6-38°C og kan dermed anvendes i kolde væksthuse og på friland tidligt på foråret (obs: der skal være frostfrit).

 

Andersoni minder meget i effekt om Californicus-rovmiden. Begge arter anvendes forbyggende, men er ved et allerede etableret spindemideangreb ikke ligeså effektive som spinderovmiden (Phytoseiulus), der kun kan leve af spindemider.

 

Til gengæld kan Andersoni (og Californicus) overleve i længere tid i en kultur med lavt antal spindemider. Det skyldes, at den har et bredere fødespektrum; f.eks. citrusmider, frugttræsmider, topskudsmider, sommerfugleæg, pollen, svampesporer og i mindre grad mellus og tripsnymfer.

 

Ved ingen eller kun lavt antal spindemider i en kultur, kan det derfor i ofte være en fordel at bruge Andersoni til forebyggende udsætning Ved konstaterede pletter med spind suppleres med Phytoseiulus i pletterne.


Andersoni trives specielt godt i roser og hindbær, men anvendes også i andre prydplanter, tomater og cannabis.

 

Ved lav luftfugtighed (under ca. 50% RH) skades Andersoni-rovmidens æg, men den er dog bedre i stand til at klare lav fugtighed end almindelige Spinderovmider (Phytoseiulus persimilis).

 

Produktbeskrivelse
Andersoni-rovmiden sælges i enheder af 25.000 stk. i rør med klid, samt i kasse med 250 stk. småposer med fodermider.


Dosering

3 småposer/kvm hver 4.- 6. uge eller 10-50/ m2 hver 2-4. uge.


Opbevaring

Andersoni udsættes umiddelbart efter modtagelsen, men kan i nødstilfælde opbevares et par dage på køl ved 6 - 8°C.

 


tripsrovmide.jpg


© Borregaard Bioplant ApS

Helsingforsgade27B | DK-8200 Århus N | Tel: +45 8678 6988 | CVR: 21500445