Topskudsmider (Polyphagustarsonemus latus) og Jordbærdværgmider (Stenotarsonemus pallidus, også kaldet cyclamendværgmider) er begge dværgmider, der kan skabe betydelige problemer i mange kulturer. Begge arter er nemlig så små, at de er svære at se selv med en lup med 10x forstørrelse. Derfor bliver man ofte først sent opmærksom på problemet, når skaden er sket og planterne skadet.

Symptomer:

Dværgmiderne suger saften ud af bladcellerne, så bladene bliver tørre og bronzefarvede. Ofte gemmer dværgmiderne sig i topskuddet, hvor saftstrømmen er størst. Sug på topskuddet giver deforme topskud eller blade, der kan ligne et spindemide- eller tripsangreb.

Biologi:

Miden er 0,1-0,2 mm lang (hannen er midst). Miden kan som regel kun ses under en forstørrelse på 30-60x. Miden er farveløs og gennemsigtig over til det gullige, men fordøjelseskanalen kan som regel skimtes som en hvid stribe langs midterlinien. Hunnen lægger 5 æg pr. dag og hele livscyclus varer kun en lille uge. (æg-larver-puppe-voksen). Formeringen fremmes af en høj luftfugtighed.

Spredning:

Miden introduceres oftest med nyt plantemateriale udefra, og er den først i kulturer er en mekanisk overførsel af miderne på tøj mv. meget almindelig. En god hygiejne og planlægning af arbejdsgange er derfor nødvendigt hvis miderne er observeret i kulturen.

Miderne kan også overføres på skadedyr som mellus, bladlus og trips. Miderne har direkte preference for mellus, som de opsøger og kravler op på benene af, så de bliver transporteret til nye planter med de voksne skadedyr. Bladlus og trips synes slet ikke at lokke miderne på samme måde, så her er det tilfældigheder der skal til for at få en spredning.

Bekæmpelse:

Der er stor resistens mod de fleste pesticider og derfor ofte ringe effekt af disse. Svovl kan muligvis have effekt ved kraftige angreb. Ved begyndende angreb er tripsrovmider (Amblyseius cucumeris) yderst velegnede.

Topskudsmider i væksthus:

I grøntsager som peber har forsøg med småposer med tripsrovmider vist, hvor vigtigt en god fordeling af tripsrovmiderne er. Fordeles der kun en pose på hver 4. plante vil bekæmpelsen tage 1-2 måneder, men udsættes poserne på hver plante er bekæmpelsen total på 2-3 uger.

I potteplanter anvender man tripsrovmider i løst klid for at opnå den fordeling, der er så vigtig for at opnå en bekæmpelse indenfor kort tid.

Anvend ca. 300.000 stk. på 1.000 kvm. hver uge. Den bedste fordeling opnås ved at blæse dyrene ud.

Der kan også med fordel anvendes småposer (2-3/kvm) i længerevarende prydplantekulturer.

Mod dværgmider i jordbær:

Udsætning af tripsrovmider bør begyndes så tidligt som muligt om foråret, for at de har en lang periode med varme til at bekæmpe dværmiderne. 
Tripsrovmiderne tåler dog ikke frost og de bør derfor ikke sættes ud før frosten er ovre.

Anvend ½-1 mio. stk. /ha forebyggende eller ved svagt angreb.

Anvend min. 1-2 mio. stk./ha ved synlige angreb eller kendt angreb fra tidligere år (udsætningen kan evt. deles i 2 perioder; en tidlig og en et par uger senere, hvis man er i tvivl om nattefrost i perioden).

Tripsrovmiderne fordeles kun i rækken.

I tunnel kan der både anvendes tripsrovmider i løst klid (100.000/1.000 kvm) småposer (1-3/kvm).

Ved kraftige angreb bør evt. behandles med egnet middel før udsætning, men det er vigtigt at kontakte en konsulent fra Borregaard BioPlant (86786988) for valg middel, der er foreneligt med efterfølgende udsætning af tripsrovmider.